Victoria open shoulder blouse er en feminin bluse med et moderne udtryk.
Fremgangsmåde
Først strikkes bagstykket, hvorefter der samles masker op til skuldrene, der senere samles til et forstykke. Når forstykket er strikket, samles bærestykket ved at slå masker op til ærmerne, hvorefter det strikkes færdigt med raglanudtagninger. Når der er inddelt til krop og ærmer, strikkes disse færdige hver for sig. Til sidst samles der masker op til halskanten, der strikkes i rib (2 r, 2 vr).
Størrelsesguide
Blusen kan strikkes i størrelserne a (b) c (d) e (f) g (h) i svarende til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 cm.
Blusen har en overvidde på ca. 8-12 cm større end dit brystmål.
Blusens mål
Overvidde: ca. 86 (91) 95 (100) 105 (111) 120 (129) 138 cm
Længde: 42 (45) 48 (51) 54 (57) 60 (63) 66 cm
Garn og garnforbrug
Victoria open shoulder blouse er strikket i en tråd Drops Baby Merino (50 g = 175 m). Til størrelse a (b) c (d) e (f) g (h) i skal du bruge 300 (300) 350 (350) 400 (400) 450 (450) 500 gram svarende til 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 nøgler.
Vejledende pindestørrelser
Rundpind 3 mm (40, 60 og 80 cm) eller strømpepinde
Rundpind 3,5 mm (60 og 80 cm) eller strømpepinde
Maskemarkører
Uldnål
Strikkefasthed
10x10 cm på 26 m x 38 p på pind 3,5 mm i glatstrik
| Garntype | Uld 50g = 165-184 m |
| Strikkepind str | 3-3.5 mm |
| Anbefalet strikkepind type | Rundpinde, Strømpepinde |
| Teknikker | Glatstrik |
| Indhold | Video vejledning, Skrevet vejledning, Billeder |
