Helloooo guys <3
Måske er det dit allerførste hækleprojekt nogensinde, eller måske har du allerede lidt erfaring med hækling, uanset hvad, så er denne guide lavet til dig, der gerne vil have ekstra støtte hele vejen gennem projektet.
Opskriften indeholder både billeder, videoer og grundig vejledning, så du forhåbentlig føler dig godt hjulpet undervejs.
The IT Beanie er et rigtig godt begynderprojekt, fordi den består af få teknikker og masker, men stadig giver et virkelig fint og personligt resultat.
Beskrivelse
Hatten hækles oppefra og ned i bomuldsgarn med en glitter-følgetråd.
Du kan også undlade glittertråden, hvis du ønsker et mere neutralt look.
Opskriften er meget nem at tilpasse i både farver og størrelse, så du kan skabe din helt egen version.
Materialer
Garn og forbrug
A: Bomuldsgarn 8/4. Ca. 80–120 g
B: Glitter- eller pailletfølgetråd (valgfrit). Ca. 1 nøgle
Det præcise garnforbrug afhænger af størrelse og ønsket længde på hatten.
Hæklenål
4.0 mm
Ekstra tilbehør
- Saks
- Stoppenål
- Tålmodighed, gåpåmod og vigtigst af alt: hygge ;)
God fornøjelse med din IT Beanie.
Skab dit eget, én maske ad gangen
Kh Frede / Maskebal
| Garntype | Bomuld 50g = 165-184 m Andet 50g = 100-124 m |
| Hæklenål str | 4-4.5 mm |
| Masker der anvendes | Fastmaske, Luftmaske, Kædemaske, Magisk ring, Stangmaske |
| Indhold | Video vejledning, Skrevet vejledning, Billeder |
