Niahs Rensdyr Rudolf er det sødeste lille rensdyr, som kan sidde og pynte, og sprede julestemning!
Niahs Hækle-adventskalender 2021 havde dette søde rensdyr som hækle-projekt.
Rensdyret er ca. 21 cm høj (inkl. gevir).
Garn
Niahs Rensdyr Rudolf er udelukkende hæklet i bomuld 8/4. Jeg har brugt Lammy cotton 8/4 og Infinity Hearts Rose 8/4, men du kan anvende det eller de mærker af bomuld 8/4 du ønsker. Jeg har brugt følgende farver og mængder:
Lammy Cotton 8/4, karamel brun, nr. 116: ca. 35 g
Lammy Cotton 8/4, mørk brun, nr. 112: ca. 3 g
Lammy Cotton 8/4, beige, nr. 791: ca. 3 g
Lammy Cotton 8/4, råhvid, nr. 844: ca 3 g
Infinity Hearts Rose 8/4, vinrød, nr. 21: ca 10 g
Infinity Hearts Rose 8/4, sort, nr. 1: meget lidt (kun til munden)
Hæklenål
2,0 mm
Hvis du er vandt til at bruge en anden hæklenål til bomuld 8/4, så kan du sagtens gøre det, men det kan få størrelsen på det færdige produkt til at variere en smule. Tjek evt. hæklefasthed for at finde ud af hvilken hæklenål der passer til din hæklefasthed.
Hæklefasthed
10 cm = 24 masker (fastmasker)
Hvis du har brug for flere masker på 10 cm, så skift til en mindre hæklenål.
Hvis du har brug for færre masker på 10 cm, så skift til en større hæklenål.
Derudover skal du bruge
– Nål
– Saks
– Fyld
– 1 sæt sikkerhedsøjne, 14 mm
– Piberenser (til gevir, gerne mørkebrun – kan undlades)
– Plastik-granulat, 30-35 g
Masker du skal kunne
– fm: Fastmaske
– lang fm: En fastmaske som i hækles i masken fra omgangen før
– lm: Luftmaske
– km: Kædemaske
– hstgm: Halvstangmaske
– stgm: Stangmaske
– mr: Magisk ring