Hæklet Kræmmerhus Nr. 2
Kræmmerhuset hækles rundt i omgange, så du til sidst har en stor rund flade.
Derefter foldes kræmmerhuset og syes sammen. Til sidst pyntes kræmmerhuset med perler og bånd.
Garn
Organic Cotton – fra Krea Deluxe (12 gram i alt)
Jeg har hæklet i farve: 01 naturhvid, 46 sand, 63 mørkerød
Vælg 2 farver, hvis du ønsker blonden en anden farve end kræmmerhuset.
Shiny glimmergarn – fra Krea Deluxe (en lille rest). Jeg har brugt hvidguld.
Du kan bruge lige det garn, du ønsker, så længe hæklenål og garntype passer sammen.
Husk, det endelige resultat kan variere alt efter, hvilken garntype og størrelse hæklenål du vælger.
Materialer & redskaber
Hæklenål 2.0 mm
Perlemorsperler (3 mm – ca 20 stk.)
Silkebånd (båndet jeg har brugt, måler 7 mm)
Monteringsnål
Saks
Knappenåle
Evt. maskemarkør
Silkebåndet har jeg købt i Søstrene Grene & perler er købt hos CChobby.
Mål
| Garntype | Bomuld 50g = 165-184 m |
| Hæklenål str | 2-2.5 mm |
| Masker der anvendes | Fastmaske, Luftmaske, Kædemaske, Magisk ring, Stangmaske |
| Indhold | Skrevet vejledning, Billeder |
