Denne opskrift guider dig gennem, hvordan du hækler dine egne små dannebrogsflag og samler dem til en dekorativ flagranke. Opskriften er lavet med 5 flag, men du kan nemt hækle præcis så mange flag, som du ønsker, og tilpasse længden på ranken efter behov.
Flagene hækles i rødt garn, hvorefter det hvide kors broderes direkte på flaget med kædemasker. Til ophængningen hækles en I-cord, som giver ranken en fin og fast snor. Du kan også vælge at lave en almindelig luftmaskekæde i stedet.
Du skal bruge
Bomuldsgarn i rød og hvid
Hæklenål 2,5 mm
Stoppenål
Målebånd
Der følger 2 videovejledninger med opskriften, der viser hvordan korset broderes, samt hvordan I-cord kæden hækles.
Ranken med 5 flag måler ca. 120 cm i fuld længde
God fornøjelse med hæklingen!
| Garntype | Bomuld 50g = 145-164 m Bomuld 50g = 145-164 m |
| Hæklenål str | 2-2.5 mm |
| Masker der anvendes | Fastmaske, Luftmaske, Kædemaske |
| Indhold | Video vejledning, Skrevet vejledning, Billeder |
