Evelyn Top er en lækker sommertop med en god pasform. Den keltiske fletning giver toppen sit feminine udtryk.
Fremgangsmåde
Først strikkes 2 skulderstykker, hvorefter der samles masker op til rygstykket, der bliver strikket færdig med udtagninger. Når bagstykket er strikket, samles der masker op til skuldre, der strikkes hver for sig, mens der laves udtagninger til halsudskæringen, inden de bliver samlet til et forstykke, der strikkes færdig med udtagninger. Når forstykket er strikket, skal kroppen samles hvorefter der strikkes rundt, inden der afsluttes med en icord i bunden. Til sidst strikkes der icord i hals og ærmegab.
Størrelsesguide
Toppen kan strikkes i størrelserne a (b) c (d) e (f) g (h) i svarende til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 cm.
Toppen har et positive ease på 0-3 cm.
Toppens mål
Overvidde: 77 (83) 87 (93) 97 (103) 113 (121) 131 cm.
Længde: 40 (44) 48 (52) 56 (60) 64 (68) 72 cm.
Garn og garnforbrug
Toppen kan strikkes i en tråd Merino Bamboo fra DFK&TineZ Designs (100 g = 400 m) Til størrelse a (b) c (d) e (f) g (h) i skal du bruge 200 (200) 200 (200) 300 (300) 300 (300) 300 gram, svarende til 2 (2) 2 (2) 2 (3) 3 (3) 3 fed.
Vejledende pindestørrelser og materialer
Rundpind 3,5 mm (40, 60 eller 80 cm)
2 strømpepinde 3 mm
Uldnål
Maskemarkør
Snoningspind
Strikkefasthed
10 x 10 cm på 28 m x 40 pinde på pind 3,5 i glatstrik.
| Garntype | Bambus 50g = 200-249 m |
| Strikkepind str | 3-3.5 mm |
| Anbefalet strikkepind type | Rundpinde, Strømpepinde, Hjælpepinde (til snoninger o.lign.) |
| Teknikker | Snoninger, Glatstrik |
| Indhold | Video vejledning, Skrevet vejledning, Diagram, Billeder |
