Påskehønen Pernille er en sjov og dekorativ høne, der kan varieres i det uendelige. Jeg foreslår, at du benytter tyndt uldgarn (strømpegarn er perfekt) eller 8/4-bomuldsgarn. Høns hæklet i uldgarn bliver ca. 15 cm høje og i bomuldsgarn ca. 18 cm høje.
Opskriften giver mulighed for at hækle ben på din høne, hvis den skal sidde på fx en hylde. Desuden er der inkluderet en lille bonusopskrift på små matchende æg.
Det skal du bruge:
Til hoved/krop og broderier:
2 tråde tyndt uldgarn fx strømpegarn (200 meter/50 gram) eller
2 tråde 8/4-bomuldsgarn (170 meter/50 gram).
I alt ca. 35 gram.
Hæklenåle 3½ og 4 mm.
Til vinger, næb, kam, hagelapper:
1 tråd tyndt uldgarn fx strømpegarn (200 meter/50 gram) eller
1 tråd 8/4-bomuldsgarn (170 meter/50 gram).
I alt ca. 7 gram.
Hæklenål 2½ mm.
1 par sikkerhedsøjne 6-7 mm.
Fiberfyld.
Saks og stoppenål (til montering og broderier).
Knappenåle.