Lilith Hue
Lilith huen er en feminin hue, med et smukt og simpelt snoningsmønster.
Fremgangsmåde
Først slås der masker op til ribkanten med krydsopslag, hvorefter der strikkes rundt i dobbeltrib, der senere skal foldes til et ombuk. Herfra strikkes huen rundt i snoningsmønster og afsluttes med indtagninger i toppen.
Størrelse
Lilith huen er onesize og måler 39 cm i omkreds.
Ribkanten i 2x2 rib er meget elastisk, derfor vil huen kunne passe til flere hovedstørrelser.
Garn og garnforbrug
Huen er strikket i en tråd Drops Lima (50 g = 100 m), og en tråd Drops Kid Silk (25 g = 210 m). Til huen skal du bruge 100 g Drops Lima (2 nøgler) og 25 g Drops Kid Silk (1 nøgle)
Vejledende pindestørrelser og materialer
Rundpind 4,5 mm (40 cm)
Rundpind 5,5 mm (40 cm)
Strømpepinde 5,5 mm eller rundpind 5,5 (80 cm), hvis du foretrækker at strikke magic loop
Snoningspind
Maskemarkører
Strikkefasthed
Huen har 2 forskellige strikkefastheder der skal tages højde for:
10x10 cm på 22 m x 26 p på pind 4,5 mm i rib
10x10 cm på 20 m x 27 p på pind 5,5 mm i snoningsmønster
| Garntype | Uld 50g = 100-124 m Mohair 50g = 200-249 m |
| Strikkepind str | 4-4.5 mm, 5-5.5 mm |
| Anbefalet strikkepind type | Rundpinde, Strømpepinde, Hjælpepinde (til snoninger o.lign.) |
| Teknikker | Snoninger, Glatstrik |
| Indhold | Skrevet vejledning |
