Beskrivelse:
Ponchoen hækles oppefra og ned og udvides gradvist med udtagninger. Modellen har en løs pasform og kan nemt tilpasses i både længde og bredde.
Størrelser + mål:
Ponchoen kan laves i alle størrelser, da opskriften er onesize og justerbar. Jeg bruger normalt medium og har lavet ponchoen ud fra mine mål. Du kan selv vælge:
- Hvor mange udtagningsomgange du laver (bredde)
- Hvor lang ponchoen skal være (længde)
Færdige mål (den på billederne):
- Længde: 33 cm
- Halsåbning: 16 cm
Materialer:
Garn fra Hjertegarn
A: Silk kid mohair 25g, 210m
B:Uld/Armonia fv 9999 For Hand dyed 100g, 400m
Ponchoen hækles med 1 tråd A + 1 tråd B holdt sammen.
Forbrug til modellen på billeder:
(A) 75g, 630m, mohair + (B) 150g, 630 m, merinould - garnforbrug 225gram
Hæklenål:
Str. 6.5 til rib
Str. 4.0 til krop
TIP: brug gerne en nål med en lidt spids tip til kraven, da det godt kan være lidt udfordrende at komme igennem mohair og merinould, med den forkerte nål. Jeg bruger Symfonie hæklenål, som egentlig er beregnet til tunesisk hækling, men fungerer super godt til dette projekt.
Ekstra tilbehør:
Maskemarkør (valgfrit)
Saks
Hæklefasthed
- Halsrib
- 21 kædemasker x 31 rækker = 10 x 10 cm
- Kroppen
- 18 stangmasker x 10 rækker = 10 x 10 cm
Hvis du får flere masker end angivet, hækler du for stramt → skift til en større nål.
Hvis du får færre masker end angivet, hækler du for løst → skift til en mindre nål.
Fremgangsmåde
Ponchoen hækles oppefra og ned:
- Halskrave
- Krop
- Blondekant
Forkortelser
lm = luftmaske
km = kædemaske
fm = fastmaske
stm = stangmaske
bml = bagerste maskeled
udt = udtagning
Indt = indtagninger
Del endelig både processen og det færdige resultat på Instagram @maskebal eller TikTok @maskebal_ og hvis jeg ikke reagerer, så send mig gerne en DM.
God fornøjelse med at skabe dit eget, én maske ad gangen
Maskebal
