Bluse og tunika med rundt bærestykke
Dansk hækleopskrift med grundige forklaringer i tekst og billeder.
Løs pasform. Udtagninger mellem ærmegab og talje giver en let A-facon.
Der er guldsmede mønster nederst på både bluse og tunika samt på tunikaens ærmer.
Bluse og tunika hækles efter samme opskrift, blusen er blot kortere og kan laves med eller uden udtagninger ved taljen. Der hækles rundt, oppefra og ned.
Størrelse: S (M) L (XL) XXL (XXXL)
Overvidde cm rundt: 97 (104) 112 (126) 135 (150)
Hoftevidde cm rundt: 104 (110) 119 (133) 142 (158)
Garn:
Opskriften er baseret på garn med en løbelængde på 160 m pr. 50 g. De viste modeller er hæklet med: Friends Cotton 8/4 fra Hobbii, 100% bomuld. Garngruppe: Super Fine.
Blusen/tunikaen kan hækles i andre garnkvaliteter, f.eks. uld eller uldblanding, så længe hæklefastheden overholdes: 20 stm x 10 rk = 10 x 10 cm.
Blusen/tunikaen kan sæsonforlænges og bruges som vest, f.eks. over en skjorte eller langærmet T-shirt.