Niveau: øvet.
Sjalet er bygget op af vimpler, der hækles sammen hen ad vejen. De efterfølgende mønstre laves af de almindelige masketyper. Det hele er forklaret og der vises mange billeder og et diagram.
Der vil, i opskriften, kun blive talt masker få gange. Der lægges op til at du, visse steder i mønsterdelen, lægger arbejdet fladt på et bord og vurderer om det er nødvendigt med flere eller færre udtagninger, da maskeantallet kan variere efter hæklefasthed, garntype, størrelsen på hæklenålen osv. Derfor kan det også blive nødvendigt, at du visse steder selv tilpasser maskerne i begyndelsen og slutningen af rækkerne.
Med hensyn til farverne, så bestemmer du selv, hvor meget ballade du vil lave… ;-)
De viste sjaler er hæklet i Coast, Arwetta fra Filcolana og Twister.