Anton Sweater strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger. Der formes en halsudskæring med vendepinde efter halsens ribkant. Sweateren strikkes i et strukturmønster, som er fordelt i fem segmenter gennem hele arbejdet – på både forstykke, ryg og ærmer. Disse segmenter adskilles af to omgange vrang, som danner en visuel pause mellem mønstrene.
Lav en strikkeprøve inden du går i gang for at måle strikkefastheden – bemærk, at strikkefastheden både i højden og bredden skal stemme, for at de på forsiden angivne mål kommer til at passe. Du kan lave strikkeprøve efter diagram i opskriften.
Valg af størrelse: Anton Sweater har et bevægelsesrum (positive ease) på cirka 15 cm i forhold til dit brystmål. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 110 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på cirka 15 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde: 105 (105) 110 (114) 119 (128) 138 (147) 154 (166) cm
Længde: 57 (57) 58 (60) 62 (63) 65 (66) 67 (68) cm (målt midt bag)
Strikkefasthed: 20 masker x 32 pinde i strukturstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm
Materialer: 500 (500) 550 (550) 600 (600) 600-650 (650) 650 (700) g Cotton Light fra Drops (50 g = 105 m) eller Merino EXTRA Fine fra Drops (50 g = 105 m) eller 500 (550) 550 (600) 650 (650) 650-700 (700) 750 (750) g OSEANIA fra Lang Yarns (50 g = 140 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5)
Den lysebeige Anton sweater er strikket i Cotton Light fra Drops, i farven lysebeige [21].
| Garntype | Bomuld 50g = 100-124 m |
| Strikkepind str | 3-3.5 mm, 4-4.5 mm |
| Anbefalet strikkepind type | Rundpinde, Strømpepinde |
| Teknikker | Strukturstrik, Glatstrik |
| Indhold | Skrevet vejledning, Diagram, Billeder |
