Den sødeste snemand Frosty vil gerne ind i varmen hjemme hos dig!
Størrelse
Den færdige snemand er ca. 23,5 cm høj, hvis hæklefasthed mv. overholdes.
Garn
For at hækle Snemanden Frosty skal du udelukkende bruge bomuld 8/4. Du kan bruge det mærke du foretrækker, men jeg har brugt Lammy Cotton 8/4 og
oeko-tex bomuld 8/4. Nedenfor kan du se hvor meget der skal bruges af hver farve:
- Lammy Cotton 8/4, Råhvid, nr. 844: ca. 32 g
- Lammy Cotton 8/4, Lysebrun, nr. 54: ca. 13 g
- Lammy Cotton 8/4, Mørk brun, nr. 112: ca. 16 g
- Oeko-tex bomuld 8/4, Orange: ca. 1 g
Derudover skal du bruge
- ca. 35 g plastik granulat
- bamsefyld, ca 50 g
- 1 sæt sikkerhedsøjne, 10 mm
- 2 små pinde til arme og evt. lidt universallim til så sætte dem godt fast
Hæklenål
Str 2,0 mm
Hvis du er vandt til at bruge en anden størrelse hæklenål til bomuld 8/4 kan du sagtens gøre dette, men garnmængde og størrelse kan variere. Tjek evt hæklefasthed.
Hæklefasthed
10 cm = 24 masker (fastmasker)
Hvis du har brug for flere masker på 10 cm, så skift til en mindre hæklenål. Hvis du har brug for færre masker på 10 cm, så skift til en større hæklenål.
Masker der skal bruges
- Fastmaske
- Kædemaske
- Luftmaske
- Halvstangmaske
- Stangmaske
- Magisk ring